Hooliganisme

Den hooliganisme som vi kender i dag, opstod i England i begyndelsen af 1960’erne, men ordet ”hooligan” blev benyttet første gang i midten af 1890’erne, hvor det blev brugt til at beskrive en gadebande i London. Denne nye kultur skyldes primært den stigende rigdom og det at der kom flere valgmuligheder i livet. Da en stor del af folket blev mere orienterede mod hjemmefronten, valgte en større del af arbejderklassens mænd, at tage familien med på udflugt i den nye bil, og se fodboldkampene om aftenen, i stedet for at tage til kamp lørdag aften. Samtidig med dette begyndte unge mænd fra den mere barske del af arbejderklassen, som primært var de ufaglærte, at blive tiltrukket af de forskellige fodboldkampe, hovedsageligt fordi de blev afholdt på områder hvor slagsmål ofte fandt sted. I løbet af 1980’erne bredte hooligan-fænomenet sig til andre lande. I 1960’erne voksede problemerne og de engelske myndigheder var nødt til at adskille fangrupperne, ved at opføre hegn på station. Hegnene førte til intensiv rivalisering, da man nu kunne tale om territorier. Derudover søgte fansene konfrontationer uden for station, hvor slagsmålene finder sted. Efterhånden var det muligt at opdele hooligans i forskellige grupper, nemlig Casuals og Ultras. Der er grupperinger udenfor disse to, men det er primært disse to grupperinger som er dominerende. Vold i relation til sportsbegivenheder har dog været til siden sportens oprindelse.