Problemet vi står overfor er vigtigt, at vi gør noget ved det. Vi kan ikke bare lade som ingen ting, og tro at det går i sig selv. Det er vigtigt at vi gør noget, men det skal også være de rigtige ting vi gør. Vi skal ikke bare gøre noget for at det føles godt. Vi bliver nødt til at gøre de rigtige ting, som vil gøre noget godt, og ikke bare få os til at føle os godt tilpas. I den tid vi er i, og med den teknologi vi har, kan vi sagtens gøre noget ved det. Men jeg mener også, at der skal mere til end bare den enkelte forbruger. Hvis vi skal kunne ændre situationen kræver det politiske beslutninger, som sætter grænser. Vi kommer ikke langt, hvis kun enkelte husstande får solceller eller andet. Det kræver store beslutninger, og det er ikke noget der bare lige bliver gjort, men det er nødvendigt. Med al vores viden og teknologi, har vi alle muligheder for at gøre noget, vi mangler bare handlekraft. Vi har mange forskellige muligheder for at gøre noget.



  Der er flere måder at bremse forureningen på, og nogle vil være nemmere end andre, men der skal gøres noget. Den mest oplagte måde at gøre noget på er, at skifte mere til vedvarende energikilder. Det er nok også en af de mest debatterede emner, og det er der en grund til. Når vi skal bruge el kommer det hovedsageligt fra fossile brændstoffer, men vi skal udnytte de vedvarende energikilder mere. Der er flere måde rat gøre det på, men vedvarende energikilder er oplagt. Vi kan bruge mere biomasse, brint, solenergi, vindenergi, jordvarme og bølgekraft. Alle disse muligheder er total forureningsfri, og det ser lovende ud i fremtiden for vedvarende energikilder. I Danmark har vi meget vindenergi og er også i gang med at udvikle bølgekraft. Det er de ting vi skal gøre, når vi har mulighed for det. Det blæser meget i Danmark, og vi har gode muligheder for bølgekraft ved Hanstholm. Vi skal bruge de ressourcer, som vi har mulighed for i de forskellige lande. El biler eller hybridbiler er også under udvikling, og det er en enorm god ide. Vi skal have handling og turde at bruge flere penge på forskning, som fx i el biler. Nogle forskere mener at vedvarende energikilder aldrig vil kunne dække behovet. Lige nu sker der en stigning i forbruget af energi, og man regner med en fordobling i forbruget over de næste 25 år. Derfor mener forskerne, at vi har brug for de fossile brændstoffer. Uden dem vil der kunne ske et energi ”hul”. Vi kan mindske udslippet meget, men at blive helt fri for fossile brændstoffer, mener de aldrig vil komme til at ske.



Atomkraftværker er også en meget diskuteret mulighed, men den er meget farlig. Atomkraftværker er enormt effektive, men også meget farlige. Det er dog ikke en vedvarende energikilde, da det radioaktive stof uran forbruges. Atomkraftværker kan skabe enorme mængder energi fra små mængder brændsel. En anden fordel er at processen ikke frigiver kuldioxid. Men der er også store ulemper ved atomkraftværker, da det kemiske affald er radioaktivt og enormt skadeligt. Der er også risiko for uheld, hvilket vil have katastrofale følger, hvis radioaktive gasser slipper ud. Det var det der skete i Japan, hvor børn blev født med 3 arme og andre mærkelige ting. Det var følger af radioaktivitet. Andre grunde til bekymring er forbindelsen mellem atomkraft og atomvåben samt muligheden for, at terrorister kan få fat i radioaktiv materiale og bruge det til ondsindede formål.



  Lande indgår også aftaler om at mindske CO2 udslippet, som fx klimatopmødet i København eller Kyoto aftalen i 2005, hvor flere lande besluttede at reducere deres udslip af CO2 med 5,2% inden 2012. Grunden til at USA for eksempel ikke deltog var, at de var bange for, at reduktion i energiforbruget ville skade deres økonomi og skabe arbejdsløshed. USA er også bange for, at reduktion i forbruget af fossile brændstoffer vil skabe et energi ”hul”.

​

  Alle disse ting er mulige måder at gøre noget på, og det er disse ting, Al Gore mener der skal gøres noget ved. Det vil ikke hjælpe lige med det samme, men på længere sigt, vil det gøre en enorm hjælp. Grunden til at Al Gore har denne holdning er, at han mener det er drivhusgasserne som stopper varmeenergien i at slippe ud af atmosfæren. Derimod mener Bjørn Lomborg, at det er skyerne og ikke så meget drivhusgasserne. Derfor mener han, at vi skal gøre noget mere direkte, på de konsekvenser global opvarmning skaber. Der vil bl.a. komme flere dødsfald ved hedeslag, men vi kan nedsætte antallet. Vi kan ændre farven på vejene, tagene og have mere fokus på aircondition, hvilket vil skabe en reduktion på 80% af dødsfald ved hedeslag. Det gælder selvfølgelig ikke i de lande, hvor der ikke er veje eller huse, fx steder i Afrika.  Han mener også, at Maldiver vil forsvinde med havstigningen, og det vil koste dem 130% af deres BNP, men hvis de brugte 1% af deres BNP, vil man kunne sikre alt land udover 0,0015%. Det er sådan nogle ting Lomborg og Al Gore er uenige om. Al Gore tænker mere langsigtet, men Bjørn Lomborg vil bare sikre os imod de konsekvenser global opvarmning skaber. Al Gore vil forsøge at dæmpe konsekvenser og måske endda stoppe dem i at ske. Der imod vil Bjørn Lomborg sørge for, at det ikke vil komme til at skade folk. Jeg er klart mest enig med Al Gore, da hans plan er langt mere langsigtet. Bjørn Lomborgs ide er god, men den holder ikke på den lange bane, og hvad med vores kommende generationer. Lomborgs ideer afspejles også i, at han mener det er skyerne som skaber drivhuseffekten og ikke så meget drivhusgasserne.